Dagplejen i Skave/Hogager
 
Vi er 4 dagplejere: 3 i Skave og 1 i Hogager. Vi må have 4 børn hver og et barn i gæstepleje. I dagplejen arbejder vi ud fra at give børnene et godt miljø som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

- Vi giver børnene omsorg og støtter dem i deres udvikling.

- Vi har fokus på de pædagogiske læreplaner.

- Vi støtter børnene i deres sproglige udvikling, bl.a. gennem mini- sprogpakken.

- Vi følger den kommunale kost- og hygiejnepolitik.

Dagplejepædagogen kommer på besøg med råd og vejledning. Hun er med til at sikre det enkelte barns trivsel.  


Vi er så heldige, at vi altid er velkomne i Børnehuset.
 
Vi har fået et lokale på skole i år, som vi har legestue i nu og som vi kan benytte lige så tit vi har lyst. og har legestuen fast en dag i ugen. Her laver vi noget fælles aktivister som at  at male, klistre, eller andre kreative ting, der svarer til årstiden.

Vi har desuden tænkt på at lave mad sammen med børnene, da vi nu har mulighed for bruge skolekøkkenet. 
Vi har i mange år haft og har stadig gymnastiksalen på Skave skole en gang i uge, hvor vi laver nogle forskellige aktiviteter med børnene. Her handler det om at bruge motorikken, så vi leger sanglege og laver gymnastik efter en cd. Da en af vores kollegaer har haft gymnastikhold i Trabjerg gymnastik, trækker vi på de kompetencer hun har. Vi plejer også at bruge gymnastiksalen til fastelavnsfest og julefest.

Vi holder dagplejedag en gang om året den anden onsdag i maj.
 Det bliver holdt forskellige steder i Skave.
 Det er den dag, hvor vi skal gøre opmærksom på os selv.

Vi har fået vores egen legeplads nede ved side af Børnehuset. Den er vi utrolig glade for. Vi har lige fået nye legesager, fået huset malet og lagt flere fliser så børnene kan køre på køretøjer, som vi har i skuret på legepladsen.

Vi bruger også skovlegepladsen, når børnenes alder gør det muligt. 

 

VELKOMMEN TIL SKAVE OG HOGAGER

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk